Bieweren har en lang pels, der kan kræve daglig børstning. Omfanget af pelsplejen er naturligvis afhænger af hvilke omgivelser Bieweren færdes i. Skov- og strandture er generelt hårde ved enhver hundepels. Et jævnligt bad og gode fugtgivende pelsprodukter gør den lette silkeagtige pels nem at holde og minimerer tiden til pelspleje.
Hvis du vælger at holde din Biewer i en kort pels, er minimal pelspleje nødvendig.
Deres opretstående ører bør kontrolleres regelmæssigt for at undgå ophobning af voks og snavs, som kan resultere i en infektion. Tænder bør børstes regelmæssigt. Bieweren er en utrolig samarbejdspartner, der gladeligt affinder sig med tandbørstning og øvrig soignering, såfremt den er vænnet til det fra hvalp.